Leder din virksomhed efter nye lagerlokaler til leje, er det afgørende at finde lokaler med den rette størrelse. Men hvordan kan man på forhånd vide, hvor meget plads man har brug for, og hvordan kan man bedst muligt sikre sig den rette lagertype? Det ser vi nærmere på i dette indlæg, hvor du kan få hjælp til at få styr på virksomhedens næste lagerlokaler.

Læg et realistisk budget

For alle virksomheder er budgettering en afgørende funktion, som skal sørge for, at virksomheden stiller realistiske mål. Det er ikke altid nemt at lægge et budget, især hvis man er en nystartet virksomhed uden meget erfaring. Ikke desto mindre bør man altid sørge for at lægge et realistisk budget, hvor man estimerer sin forventede omsætning, sine omkostninger og årets resultat. Hvis det er svært at lægge et budget som nystartet virksomhed, kan man f.eks. kigge på nogle af konkurrenterne i branchen, læse vejledninger online eller hyre ekstern hjælp til budgetteringen.

Gennem budgetteringsprocessen kan du også få en bedre idé om, hvor store lagerlokaler din virksomhed skal bruge. Det vil selvfølgelig altid være et estimat, og man vil aldrig komme til at ramme budgettet 100 %. Derfor kan man ende med mere eller mindre plads, end man reelt har brug for. Ved at være realistisk i sin budgettering og lave velovervejede beregninger for sin omsætning kan man nemmere estimere sit pladsbehov, når man leder efter lagerlokaler til leje.

Vælg den rette type af lager til leje

Det er som sagt vanskeligt at ramme helt rigtigt med sit budget, og det er svært at være forberedt på alle scenarier i løbet af et regnskabsår. Nogle gange vil budgettet være helt ved siden af, og man kan ende med at have brug for langt mere eller langt mindre plads, end man først havde estimeret. Derfor er det også vigtigt at overveje forskellige typer af lagerlokaler.

Du kan f.eks. starte småt med et lille lager til leje hos et udlejningsfirma, som kan findes over hele landet. Det er perfekt til en mindre nystartet virksomhed, og det holder samtidig udgifterne til husleje på et lavt niveau. Derudover kan du være fleksibel og opskalere til større lagerlokaler på et senere tidspunkt, efterhånden som virksomheden vokser, og I får et større pladsbehov.For større produktions- og handelsvirksomheder vil en større lagerbygning være en mere oplagt løsning, da det både giver mere plads til varer og køretøjer i lagerlokalerne.

Hvor store skal dine lagerlokaler til leje være?

Post navigation


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *